Styrk din vitalitet, gode relationer og evnen til at navigere

Man snakker om mavefornemmelse eller gut feeling, hjertets visdom og rationalitet.Der er tre energicentre i kroppen med disse egenskaber og et fjerde, der binder dem sammen. Dette er grundlaget for kinesisk energiarbejde.

Det første energicenter sidder midt i hovedet og indeholder visdommens, intuitionens og intelligensens energi samt kraften til at guide.

Det andet energicenter er placeret midt i hjertet og indeholder emotioner og følelser. Det er her hvor relationer og kærligheden til andre mærkes.

Det tredje energicenter er placeret i den nedre del af kroppen og indeholder vitalitet, seksuel energi og kraften til at manifestere.

Det fjerde energicenter er den centrale meridian, som forbinder alle tre centre samt himmel og jord og indeholder balance via integration og dermed ekspertise og kraften til at skabe harmoni.

Du kan styrke og afbalancere ovennævnte egenskaber ved at arbejde bevidst med dine tre energicentre. Det er vigtigt, at du har den nødvendige energi i dit mavecenter, som blandt andet føder hjerte og hoved centeret. Her i vesten er hoved centeret ofte det dominerende, hvilket kan betyde ubalance på mange måder.

Vi undersøger styrker og svagheder ved de forskellige centre, blandt andet på baggrund af et spørgeskema. Det kræver lidt øvelse at styrke og afbalancere de relevante centre. Du skal blot bruge åbenhed og tålmodighed i arbejdet.

top