Teorien bag mit koncept

Det siges at være en sandhed, at alt er energi og informationer, og dette tager jeg udgangspunkt i. Derfor vil vi arbejde med netop disse elementer i vores krop og omkring os. Det kan lyde lidt luftigt, og det handler da også om at være bevidst om de meget fine signaler, vi mærker i kroppen, som på samme tid er særdeles konkrete. Signalerne udspringer ofte af de spørgsmål, vi stiller, og som vi tålmodigt afventer svar på.

Det er vigtigt at sætte intentioner for arbejdet. Disse sætter opmærksomhed og bevidsthed på sporet af hvad vi vil opnå, uden at klemme det ind i en meget specifik målsætning. Vi ønsker at tilvejebringe vores mål på en stille og rolig måde. Energien flyder derhen, hvor vi har vores bevidsthed og opmærksomhed, og derfor kan vi åbne op og ”møblere” rundt med forhold og egenskaber, der kan være til gavn for os. Du kan arbejde med denne metode med og uden en religiøs opfattelse.

relativitet_emc2

top